Fransk Telegraf Dansk Telegraf

Den franske og den danske telegraf. De indstillelige klapper på sidstnæevnte var to meter lange og gennemhullede for bedre at kunne modstå vindpresset. - Billedet til højre er en samtidig konstruktionstegning.

Sven Skovmand

MASTETELEGRAFEN

Fra Skalk Nr. 1, 1974

I februar 1854 åbnedes den elektriske telegrafforbindelse fra Hamburg over København til Helslngør. Det var et stort fremskridt. På få sekunder kunne folk nu sende meddelelser frem, som ellers ville have været dage undervejs. Men der er intet nyt under solen.

En slags telegraf har vi haft fra gammel tid i bavnen, det springende bal, der i nødsituationer pa kort tid kunne sprede en vigtig meddelelse over landet. Budskabet var en enkel, forud aftalt meddelelse, som regel af krigsmæssig karakter. Måske var det dette primitive efterretningssystem, der i 1792 inspirerede franskmanden Claude Chappe til opfindelsenaf den optiske telegraf.

Den bestod, som tegningen viser, af en mast med en drejelig tværarm, på hvis ende der var anbragt to ligeledes drejelige arme. Ved snoretræek kunne de bringes i forskellige stillinger, som betegnedebogstaver, ord eller almindeligt forekommende sætninger. Nar apparatet gik i gang, blev det afløst i kikkert fra nærmeste telegrafpost ca 10 kilometer borte, og signalet gentaget der. Hvorefter næste post kunne træde i virksomhed og så fremdeles. En meddelelse skulle efter sigende kunne sendes over den 800 kilometer lange strækning mellem Toulon og Paris på kun 14 minutter, men det er nok overdrevet.

I de følgende år blev den optiske telegraf udbredt over det meste af Europa. Danmark fik sin første telegraflinje i årene 1800-1801. Den gik fra Kiel til Helsingør. Men det var ikke det franske system, der blev brugt. Den danske telegraf, der blev opfundet af søkaptajn Lorens Fisker, var mere indviklet, men også mere anvendelig end den franske .

Danske poster

Fiskers telegraf var sa høj som Rundetarn. Den bestod af en mast med fem ræer (tværmaster), der ialt var forsynet med 18 klapper. Nar telegrafen ikke blev brugt, stod disse klapper i vandret stilling. Ved at trække i de rigtige snore, kunne man få dem til at falde ned. Hver klap havde en selvstændig talværdi. Ved at lægge tallene sammen for de lodretstående klapper, nåede man frem til et kodetal, som kunne slås efter i en signalbog.

Mens den franske telegraf kun havde ca 100 forskellige stillinger, var der over 40. 000 kombinationsmuligheder med den danske telegraf. Praktisk taget alle danske ord stod opført i signalbogen, og særlig vigtige meddelelser kunne udtrykkes med et enkelt tal for at spare tid. Bag kodetallet 4509 skjuler der sig således den behagelige nyhed "Fjenden flygter", men tallet 4513 mere betænkeligt oplyser, at "Fjenden anstiller baghold". For slet ikke at tale om nr 4514, der kort og godt meddeler: "Fjenden har kundskab om alt".

Trods alle disse udtryksmuligheder fik den danske telegraf aldrig den samme militære succes som den franske. Det skyldtes først og fremmest det danske klima. I usigtbart vejr Lod systemet sig ikke anvende, og det forekom tit. Ogsa den kraftige danske blæst var et problem, fordi den hele tiden truede med at blæse de høe master omkuld .

Efter slaget pa Rheden i 1801 blev de fleste optiske telegrafer taget ned og lagt i depot, og de nåede darligtnok at blive rejst i 1807, før den danske konge havde givet op over for de engelske styrkers bombardement af København. I de følgende år kom apparatet dog til at gøre betydelig nytte, bl. a. fordi englænderne havde afspærret de danske farvande og dermed gjort det umuligt at fånormal post over Storebælt. Som en ekstra sikkerhed oprettedes en nødlinje over Langeland-Lolland. Det var vigtigt for regeringen at kunne følge med i de spanske troppers bevæegeLser i Jylland og på Fyn .

Efter krigen nedlagdes den landsdækkende telegraf, men telegrafen ved Storebælt bestod. Den blev drevet af Postvæsenet og havde et klart forretningsmæssigt grundlag. Sejladsen over bæltet afhang af vind og vejr, og det kunne vaære nyttigt at fa sendt meddelelser over til den anden side i en fart .

Kronborg Slott

Det gamlestik viser Kronborg-telegrafen indstillet på ordet "konge". Via dette apparat kunne svenskerne den 2. april 1801 følge med i slaget pa Rheden. Endnu minder navnet "telegraftarnet" om den danske telegraflinjes endestation.

22236  Skagen. 
   37  Skagens Fyr. 
   38  Skaens Rev. 
   39  Skagler. ne. Iers. Iernes. 
   40  Skagmanden. ns. 
   41  Skak. 
   42  Skakmat. 
   43  Skak Orden. en. ns. ens. 
   44  Skak Ordener. ne. ners. nernes. 
   45  Skak Spil. Iet. ls. ets. 
   46  Skal. 
   47  Skaldet dede. des. 
   48  Skaldyr. ene. enes. 
   49  Skalk. en. ks. ens. 
   50  Skalkagtig. gt. ge. ges. 
   51  Skalkgtighed. en. ds.

I kodebogen til den optiske telegraf findes mange ord, som der sjældent må have været brug for. For eksempel nr 22249. Hvordan det indstilledes, viser forsidevignetten.

Ofte bestod telegrammerne blot i bestillinger på natlogi, men de kunne også være af mere særpræget karakter. En konsuls tjener har glemt et sølvlommeur i Korsør. Det ma ved første lejlighed sendes til Nyborg. Et telegram fortæller "Beboeren paa Sprogøe" at hans kone har fået en dreng. Han bedes komme over med det samme.

"Beboeren paa Sprogøe" var den mand, der passede øens telegraf, som dog kun blev taget i brug, når vejret var for dårligt til, at man kunne signalere direkte mellem Nyborg og Korsør. Embedet var altså ikke særlig krævende, og det ser ud til at Sprogømanden har slået tiden ihjel på anden vis. En nytårsdag meddeles, at det i to dage har været umuligt at telegrafere, fordi Sprogø ikke var i stand til at gengive signalerne korrekt!

Telegrafen over Storebælt virkede i lidt over et halvt århundrede, men blev så overflødiggjort af den elektriske konkurrent. Apparaturet blev dog stående endnu nogle ar, formentlig som en slags sikkerhedsforanstaltning. Først i 1866 fjernedes den sidste telegrafmast fra taget på Sct. Gertruds kirke i Korsør.

Sven Skovmand


For oplysninger og vejledning vedrørendeden optiske telegraf takkes Postmuseets leder A. Morell Nielsen .

Slaget paa Rheden

Udsnit af J. F. Clemens stik "Slaget pa Rheden". Den optiske telegraf ses tydeligt på et af Holmens huse.


Scannet fra Skalk Nr. 1, 1974

Tidsskriftet (Skalk - Nyt om Gammelt - Jelshøjvej 9, 8270 Højbjerg, Danmark.

Børre Ludvigsen